|
|
|
|
Der foregår mange projekter indenfor akvakultur og her er nogle udvalgte (af folk jeg har mødt)
Den blå biomasse Søsalat som biofilter og CO2-neutral bioenergi (DMU, TI og DTU Risø): Kontakt: mir@dmu.dk, Link: http://www.aktuelnat.au.dk/fileadmin/an/nr-6/an6alger.pdf Sukkertang produceret ved Musholm Lax A/S. Nitrogen akkumulering og modelarbejde: Nitrogen accumulation and primary production by Saccharina latissima (Phaeophyceae) estimated from mathematical modelling and experimental cultivation near a sea cage farm: a case study (Afsluttet 2008) . Speciale af Mads J. Birkeland: contact: birkeland1@hotmail.com Dyrkning af carrageen-tang i tanke (Afsluttet 2008) DMU. Kontakt: mir@dmu.dk
Produktion af søl i Nord Irland (Afsluttet 2007) PhD projekt af Maeve Edwards, Marin Biologisk laboratorium Queens University Belfast (QUB), Portaferry, Nord Irland: http://www.qub.ac.uk/bb/mbs/index.html): Tangen søl (eng: Dulse, latin Palmaria palmata) er en rødalge, der tørres og anvendes som snack eller anvendes i fødevarer som ost i Nord Irland. På nuværende tidspunkt høstes tangen af dykkere, men Maeve undersøger om det ville være økonomisk rentabelt at producere tangen på snore. Ved hjælp af reproduktive tangplanter får hun sporer (tangplanters frø) til at sidde på snor, der passes (vandskift, næring og gennemlufting) i udendørs tanke, får de efter spiring kan sættes ud på langliner i havvandet. Det sidste har vist sig at være den sværeste proces, da fjorden (Strangford) udenfor marin laboratoriet er påvirket af naturens kræfter, tidevand. Vandet skal passere en meget snæver udmunding (the Narrow) hvilket skaber nogle enorme strømforhold. Dette resulterer i at bl.a. snore bliver viklet sammen, bøjer og dermed tang mistet, grene indvikles i udstyret, for ikke at snakke om hærværk eller tyveri af bøjer og ankre. Se billeder af Maeve og søl-spirer på snor.
Projektet er en fortsættelse af Lynn Browne's projekt (se billede/poster). Lynn er nu ansat hos C-mar beliggende ved marin laboratoriet QUB: http://www.qub.ac.uk/bb/cmar/people.htm
Anvendelse af tang som biofilter i byspildevand (Afsluttet 2006) Post doc Astrid Werner, Marin Biologisk laboratorium Queens University Belfast (QUB), Portaferry, Nord Irland: http://www.qub.ac.uk/bb/mbs/index.html). Savtakke tang (Fucus serratus) er tolerant overfor lave saltholdigheder, og ved at blande renset byspildevand og meget salt havvand opnår man en saltholdighed indenfor tangens tolerance. Renset byspildevand fra spildevandsanlæg indeholder stadig næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der er tilgængeligt for organismer, når det ledes ud i vandmiljøet. Disse næringsstofkoncentrationer kan formindskes ved at lade tang fungere som biofilter og optage og omdanne næringssaltene til plantevæv. Planterne kan siden hen høstes, kværnes og anvendes som gødning på f.eks. marker. Dette vil reducere næringsstofpåvirkningen af miljøet, og være besparende hvis der som i DK er afgift på næringsstofudledningen p.t. af at man overholder de fastsatte grænseværdier. Se poster om projektet:
Tangeksperterne fra QUB og C-mar (Portaferry) samlet til middag (fra venstre: Astrid Werner, Lynn Browne og Maeve Edwards).
Tangproduktion på Zanzibar (Afsluttet 2004: Speciale af Elisabeth Lundsør): Elisabeth har kigget på om den traditionelle måde at producere tang på på Zanzibar, Tanzania (se under akvakultur, tang) kan optimeres ved evt. at lade tangen drive rundt og vokse i indhegninger. Produktion af de to tangarter er Kappaphycus alverezii og Eucheuma denticulatum på reb (traditionelle produktionsform) og broadcast (fritdrivende i indhegning) blev sammenlignet. Se poster om projektet og link til Elisabeths hjemmeside: http://www.lundsor.com/elisabeth/index.htm
Elisabeth Lundsør
|
