akvakultur i DK

Det danske akvakultur-liv

I Danmark foregår den kommercielle akvakulturproduktion indenfor dyreverdenen og den marine produktion af fisk i 2005 ses nedenfor:

• 7.000 ton regnbue ørred (rainbow trout) (Oncorhynchus mykiss)

•

• 2.000 ton ål (eel) (Anguilla anguilla)

•

• 50 ton pighvarre (turbot) (Psetta maxima)

•

• lidt torsk (cod) (Gadus morhua)

Det er ikke nemt at finde danske produktionstal for regnbueørred igennem årene, men her er tallene også i rå data stykket sammen fra Dansk Akvakultur, Punktkilder- og Regnskabsstatistik rapporter.

År		1980	1981	1982	1983	1984	1985	1986	1987	1988	1989	1990	1991	1992	1993
Tusinde ton	0,4	0,5	0,6	1,1	2,856	2,586	3,733	3	5,1	6,7	6,5	5,958	6,798	7,852

År		1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Tusinde ton	6,793	7,348	7,802	5,852	7,089	7,053	7,264	6,524	7,331	5,65	7,57	7,75	7,335	7,104

Regnbueørred produktionen var fordelt på ca. 20 havbrug, og var placeret som vist på kortet fra Havbrugsrapporten 2003:

Efter mange års modvind, hvor fiskeproduktionen i DK var stagneret pga. miljøhensyn udgav Havbrugsudvalget "Havbrugsrapporten 2003" hvori der bl.a. er et kort over det danske farvand, der viser hvor der er mulighed for at lægge havbrug og hvor der er andre interessenter. Havbrugerne kan vha. kortet vide hvor de kunne forsøge tilladelse til udvidelse eller nyopførelse af en fiskeproduktion. Det lyder godt i teorien, men i praksis viste det sig ikke at være så "nemt".

I rapporten beskrives at den mængde kvælstof der kommer fra havbrugene er 250ton N/år, hvilket udgør knap 2‰ af den samlede belastning af de indre danske farvande.

Polykultur i Danmark

Der findes ingen polykultur i DK på nuværende tidspunkt. Dvs. mere end en kultur/produktion i samme område. Multi-trofisk polykultur er en god måde at udnytte føde/næring på.

Eksempel på dette kan være: Produktion af kødædende/foderpiller baseret på et animalsk produkt hvor der nedstrøms er en produktion af muslinger, der filtrerer og lever på relativt "store partikler" såsom alger/phytplankton, og længere nedstrøms bliver der produceret tang, der optager næring i såsom kvælstof (N) og fosfor (P).

På denne måde bliver affaldsprodukter fra en produktion til næring for en anden, og omdannes til et kommercielt produkt. Ved høstning af produktet fjernes den N og P på den måde fra vandmiljøet. Da der sker en rensning af vandet vha. en levende organisme kan muslinger eller tang også kaldes biofilter.

Fangkulturer, som biofilter også kan kaldes, er allerede ved at blive et krav for havbrugerne. Nogle havbrugere har haft forsøg med fangkultur som krav i deres licens til at producere fisk, og ved kommende udvidelser eller nyetableringer af produktioner vil biofilter være et krav.

Biofilter, i form af tang, ved havbrug er allerede på forsøgsstadiet med mit projekt (læs under mit projekt).

Polykultur har flere fordele:

ekstra indtjening ved en produktion af et værdifuldt biofilter (se tang under akvakultur)
fjernelse af næring i form af N og P vil kunne øge fiskeproduktionen, da licens til fiskeproduktion gives på baggrund af mængden af foder, der anvendes, som igen hænger sammen med hvad der "spildes"

Litteratur:

Havbrugsrapporten 2003 ligger på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri's hjemmeside hvor også muslingerapporten og andet interessant litteratur kan findes:

http://www.dffe.dk/Default.asp?ID=29141

Akvakultur i en brydningstid, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: http://www.dffe.dk/Default.asp?ID=17142&M=News&PID=228501&NewsID=6023

Syn på udviklingen i dansk akvakultur: http://www.dffe.dk/Files/Filer/Fiskeri/Om_fiskeri/Publikationer/Rap_operate_akvakultur_032006.pdf

Banner-billedet er fra Musholm Lax A/S: http://www.musholm-lax.dk/